Kort & godt om TILKNYTNING
Små børn har behov for tæt og vedvarende kontakt til få, stabile voksne. Det lægger grunden til, at børn udvikler sig til livsduelige voksne med gode og trygge relationer til andre mennesker.
Alligevel er der brug for større fokus på, hvordan vi som forældre og samfund giver tilknytningen og vores børn bedre vilkår. Særligt i en hverdag, hvor børn kommer i institution tidligere og tidligere, hvor der er få voksne – og hvor alle er mere stressede end nogensinde før.
Tilknytningsteorien er omdrejningspunktet i stort set al international forskning om børn og unge. KORT & GODT OM TILKNYTNING handler om, hvordan man kan omsætte denne forskning til praksis. Bogen gennemgår tilknytningsteorien og dens udvikling – og giver læseren vigtig viden og konkrete redskaber til at fremme børns trygge tilknytning i hverdagen.
Bogen henvender sig til alle, der har med børn at gøre: forældre og familie, pædagoger, lærere og alle de andre professionelle, der arbejder med børn.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2021
- ISBN (Bog)
- 978-87-7158-840-8
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7158-841-5 (ePub)
Anmeldelser
Overskueligt og pædagogisk fortæller bogen om tilknytning i 10 kapitler [...] Bogen er oplagt læsning for både forældre og professionelle, fordi den er faglig, forskningsbaseret og velformidlet.
Sygeplejersken
Denne bog er det rene guld. Vil du være sikker på, at der i det mindste er en julegave som ikke skal byttes, så giv dig selv 'Kort & godt om tilknytning' i julegave, adventsgave eller bare en gave på en vinterdag. En helt essentiel bog, så er det sagt! Læs bogen og få et nyt syn og refleksion på mange ting.
Specialpædagogisk månedsblad
Kort & godt om tilknytning er en let-læst bog, hvor forfatterne både giver en overskuelig introduktion til tilknytningsteorien og på en interessant måde perspektiverer til de udfordringer, de er for den sunde tilknytning i det moderne børneliv.
Marianne Østergaard, Adoption & Samfund
Om Kort & godt-serien
Kort & godt-serien er en række bøger, der beskriver det vigtigste, man skal vide om forskellige emner inden for psykologi og organisation. Der kommer løbende flere nye titler i serien, både om aktuelle og grundlæggende emner. Bøgerne er skrevet af førende danske eksperter på området og formidler den vigtigste viden på feltet i et sprog, der er til at forstå.