Kort & godt om DIDAKTIK
Didaktikken omhandler ikke bare undervisningsmetoder, men er altid bundet op på en argumentation om undervisningens hvorfor. Hvorfor gør du, som du gør i undervisningen? Hvad er rationalerne for planlægningen? Hvad er din intention som underviser?
KORT & GODT OM DIDAKTIK giver overblik over begrebet ’didaktik’ – både teoretisk, historisk og praktisk – og bogen bugner af viden om didaktikkens grundlæggende fokus på både undervisning og læring.
Bogen henvender sig til alle, der underviser i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på de mellemlange og videregående uddannelser – og til dem, der arbejder didaktisk på den ene eller anden måde.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2020
- ISBN (Bog)
- 978-87-7158-765-4
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7158-766-1 (ePub)
- Antal sider
- 176
Anmeldelse
Tag ikke fejl. ’Kort & godt om didaktik’ er ikke noget religiøst, bagstræberisk korstog. Den gør det, den lover: leverer viden om didaktik, indsigt i de forskellige tankegange, som præger forskellige didaktiske positioner. (…) ’Kort & godt om didaktik’ er en fornem begynderbog, en overskuelig introduktion og en god ballast – inden man drager ind i didaktikkens frodige jungle.
Alice Buchhave Nørlem, Folkeskolen
Om Kort & godt-serien
Kort & godt-serien er en række bøger, der beskriver det vigtigste, man skal vide om forskellige emner inden for psykologi og organisation. Der kommer løbende flere nye titler i serien, både om aktuelle og grundlæggende emner. Bøgerne er skrevet af førende danske eksperter på området og formidler den vigtigste viden på feltet i et sprog, der er til at forstå.