Børn lever deres liv forskellige steder og sammen med andre børn. Også når børn er i vanskeligheder, ser de ud til at være optaget af, hvordan de kan være med blandt andre børn og gøre sig gældende her. Forholdet mellem børns steder – som fx familie, skole, SFO og specialhjælp – har fundamental betydning for, hvordan børnene kan være med, og hvordan der opstår vanskeligheder i deres liv.
Støtte til børn og forældre i vanskeligheder virker derfor i et samspil mellem forskellige steder og forskellige professionelle – som fx mellem forældre, lærere, pædagoger og psykologer. Og børnenes rettethed mod andre børn i et liv på tværs af steder sætter fokus på de voksnes samarbejde på tværs af fag, traditioner og ansvarsområder.
Forfatterne i denne bog har fulgt børn i vanskeligheder på tværs af deres liv blandt andet i skoler, SFO, specialklasser, familieklasser og en døgninstitution for familier. I bogen fremlægges eksempler på børnenes perspektiver, hverdagsliv, engagementer og fællesskaber og de voksnes samarbejdsprocesser, tværfaglige møder og visitationsprocesser.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2011
- ISBN (Bog)
- 978-87-7706-695-5 (POD)
- Antal sider
- 248
Forventet levering: 2 uger
Denne bog bliver trykt, når du bestiller den (print-on-demand). Derfor skal du forvente lidt længere leveringstid. Normalt 2-3 uger.
OBS: Der er ingen returret på bøger, der er trykt i print-on-demand.